PRAKTISK INFO

Konsultation:
8-15 samt tirsdage mellem kl 16 og 17 efter aftale. Lægerne og sygeplejerskerne har konsultation efter aftale.

En konsultation varer maximalt 15 minutter medmindre andet er aftalt eller der tilstøder noget uforudset. Ved at respektere dette, hjælper du til, at ventetiden minimeres. Af hensyn til såvel børn som voksne, afholdes børneundersøgelser først på dagen.
De sene eftermiddagskonsultationer forbeholdes fuldtidsarbejdende, der har svært ved at komme i normal åbningstid. Dér tilbydes kun korte konsultationer, egnede til enkle og velafgrænsede problemstillinger – således f.eks. ikke børne- eller graviditetsundersøgelser eller terapeutiske samtaler. Konstateres større helbredsproblemer, må man påregne at få en ny tid til en mere udførlig undersøgelse.

Tidsbestilling og receptfornyelse:
9-11.45: Pr telefon eller
9-14: ved personlig henvendelse.

Henvendelse for tidsbestilling og fornyelse af recepter på fast medicin.
Nyordination af medicin foregår altid ved lægekontakt.
Vanedannende medicin, inclusiv sovemedicin, udskrives kun efter nærmere og specifik aftale med en læge – også selv om du har fået det tidligere.

Prøvetagning mv:
8-15: Sygeplejerskerne tager diverse lægerekvirerede prøver – efter forudgående tidsaftale.

Sygebesøg:
Alle undersøgelser foretages bedst, og nogle udelukkende i Lægehuset, men er dette ikke muligt, kan sygebesøg i hjemmet aftales – som udgangspunkt  direkte med den besøgende Læge. Sygebesøg udføres sædvanligvis mellem 15 og 16. Ønskes sygebesøg samme dag, kan det ikke altid blive af den ønskede læge.

Ved akut opstået sygdom eller af anden grund uopsætteligt behov for lægehjælp:
8-16 på hverdage:
Ring til Lægehuset: 86 84 81 22
Fra 12 til 16 henvises til mobiltelefon (Nødtelefon). Al anden henvendelse på mobiltelefonen frabedes venligst.
Nødtelefon: 26 22 81 22

16-8 på hverdage samt i weekends og på helligdage:
Alarmcentralen, hele landet: 112
Lægevagten, Region Midtjylland: 70 11 31 31
Akut brug for psykiatrisk hjælp? Ring til egen læge, vagtlægen eller døgnåben
Psykiatrisk Rådgivningstelefon: 78 47 04 70
Giftlinien, hele landet: 82 12 12 12
NB:
Ferier: Klinikken holder ikke ferielukket, men i ferietiden kan forekomme længere ventetid ved telefonerne og ventetid til konsultation. Desuden kan vi i perioder ikke tilbyde prøvetagning lokalt, men vil være nødt til at henvise vore patienter til et sygehuslaboratorium – sædvanligvis Silkeborg.