VACCINATIONER

Børnevaccinationer:
Det danske vaccinationsprogram for børn kan ses her. Vaccinationerne er gratis og børnene bliver som hovedregel indkaldt, men hvis dit barn af én eller anden grund ikke indkaldes, bedes du kontakte klinikken. Programmet er at opfatte som et tilbud, og en familie kan sagtens være tilmeldt Them Lægepraksis selvom programmet fravælges, men lægerne i Them deler det synspunkt, at børn i Danmark bør følge det danske vaccinationsprogram.
 

Rejsevaccinationer:
Ved udlandsrejser kan vi give alle relevante vaccinationer forud for rejsen, rådgive om malariamedicin og om eventuel rejseapotek. For at rådgive bedst muligt skal der for alle rejsende udfyldes nedenstående skema (ét skema per person - også børn). Skemaet skal indleveres i klinikken i god tid før rejsen - og så vil der blive taget kontakt med henblik på at planlægge vaccinationer mm. 

Skema forud for rejsevaccination kan hentes her
Undersøg eventuelt selv dit vaccinationsbehov her.
Rejsevaccinationer er brugerbetalte. Se takster.


Influenzavaccinationer:
Hvert efterår foreligger en nyudviklet influenzavaccine til den følgende vinter.
Vaccinationen er gratis for personer på eller over 65 år, pensionister samt patienter som tilhører mere veldefinerede risikogrupper for hvem influenzasygdom vil kunne være livstruende.
Alle andre kan influenzavaccineres efter ønske – i givet fald brugerbetalt.
Them Lægepraksis anbefaler vaccination foretaget ved egen læge.


Difteri og Stivkrampe (gives sammen): Vaccinationen er nødvendig ved skader med forurenede sår og den gives enten forebyggende eller ved tilskadekomst. Vaccinationen dækker i 10 år og gives uden vederlag ved tilskadekomst.

Lungebetændelse: Personer med kronisk lungesygdom, eller for hvem lungebetændelse af anden grund må anses for en livstruende sygdom, kan vaccineres mod lungebetændelse forårsaget af bakterien “Pneumokokker”. Vaccinen dækker i mindst 5 og oftest 10 år. Vaccinationen er brugerbetalt.

Livmoderhalskræft: Vaccinen er inkluderet i børnevaccinationsprogrammet for piger mellem 12 og 18 år.  For alle andre er der egenbetaling.